Kender du det? En person du holder af eller ser op til, giver dig en kompliment eller anden form for anerkendelse. Og selvom du bliver glad, dukker der en lille stemme op i dig, som siger, at det mener personen ikke rigtigt, det er bare fordi hun er sød og venlig. Eller hun mener det måske lige nu, men hvis hun virkelig kendte dig, ville hun slet ikke sige sådan, tværtimod. Så ville hun se, at du er håbløs og ikke kan finde ud af noget.
Når du lider af lavt selvværd eller mindreværd, så sker der ofte det, at de indtryk du får fra omverdenen, bliver forvrænget af den indre kritiske stemme.
Jeg kendte engang en ung pige med et meget lavt selvværd og et stort selvhad. Hun tegnede et blåt hjerte på tavlen. Den blå farve symboliserede is og kulde. I den ene side var der et lille rødt område. Hun forklarede, at det røde område var hendes kærlighed til sine forældre. ”Jeg har en lille smule kærlighed i mig. Det er min kærlighed til mine forældre. Jeg har ingen kærlighed til mig selv og jeg har svært ved at tage imod anerkendelse, omsorg og opmærksomhed fra andre. Det når at fryse til is, inden det når ind i det kærlige rum”.
Det er det, jeg kalder mindreværdets forbandelse. At uanset hvor meget du higer efter værdi, så formår du (helt automatisk) at tilintetgøre og nedgøre denne værdi, så snart du møder den.
Ikke fordi du ønsker det, men fordi det er det, du har lært.
Når andre giver udtryk for, at du har værdi for dem og du ikke kan tage imod det, handler det i virkeligheden om selvbeskyttelse. Ved at afvise din betydning og værdi for andre, beskytter du dig imod den frygtelige og smertefulde oplevelse det er, når håbet brister. Håbet om at være elsket og ønsket, præcis som du er.
Så kan det umiddelbart føles bedre at leve dit liv i en armslængde fra andre, fremfor at skulle opleve smerten ved at blive budt ind i varmen, blive målt og vejet, for derefter at blive fundet for let.
Mindreværdets forbandelse handler på den måde mere om dig end om dine omgivelser. Det giver til gengæld DIG muligheden for at ændre og med tiden helt ophæve den.
Kærligst Anette Glad
Del dette indlæg