Giver du din power væk og lader andre bestemme om du skal have det godt? Sætter du ubevidst dig selv i en underlegen position, når du faktisk prøver at hjælpe dig selv?
Når du lider af mindreværd/lavt selvværd, har du ofte megen opmærksomhed på dig selv og på hvordan andre reagerer på dig, taler til dig og behandler dig. Som regel en meget større opmærksomhed end andre har.
Det betyder, at du lægger mærke til mange detaljer og nuancer i samværet med andre. Detaljer og nuancer som du nemt kommer til at tillægge større betydning end intenderet og dine tolkninger heraf vil ofte være farvet af dit selvværd.
Er du ikke opmærksom på denne adfærd, bliver den selvforstærkende og dit lave selvværd bliver endnu mindre.
F.eks. hvis du fortæller en kollega eller god ven om hvordan, du har det. Det kan være når der bliver snakket på kontoret bag lukkede døre, så får du oplevelsen af, at det er dig der bliver snakket om. Eller til møder, når dine kolleger er uenige med dig, så opfatter du det som om de ikke kan lide dig.
Det kan også være når din bedste ven ikke svarer på dine beskeder lige med det samme, så tror du, at hun holder mindre af dig end sine andre veninder.
Du har måske en forventning om, at nu hvor du har åbnet op, vil tingene blive anderledes. Kollegerne vil holde op med at snakke for lukkede døre, eller invitere dig med ind. Anerkende dig og dit forslag, også selv om de er uenige. Og din veninde vil huske at svare på dine beskeder lige med det samme. Kort sagt, du ønsker at de andre skal ændre sig og deres adfærd.
Dette er meget uhensigtsmæssigt når du lider af et lavt selvværd.
Det er uhensigtsmæssigt fordi, du ved at ønske, at andre skal ændre deres adfærd for at du kan have det godt, giver dem retten til at bestemme hvordan du skal have det. Det bliver op til de andre, om det bliver et godt møde, en god dag for dig, eller om du ender i den mentale kulkælder.
Derudover er der risiko for at selvværdet bliver endnu mindre, hvis dine kolleger eller bedste ven IKKE ændrer adfærd. Du vil da nemt tænke noget i retning af: ”Jeg er åbenbart ikke noget værd, jeg betyder åbenbart ikke nok for de andre, siden de ikke ændrer deres adfærd”.
Samtidig skaber det en utilsigtet afstand og ulighed. For når du beder andre om at tage særligt hensyn til dig, for at du kan have det godt, så sætter du dig selv i en underlegen position.
Jeg mener ikke, at du så bare skal finde dig i ovenstående og bide smerten i dig. Nej jeg mener blot, at hvis du vil hjælpe dig selv med at højne dit selvværd, så må du ikke give ansvaret fra dig. Du er den mest betydningsfulde person i dit liv, og du har brug for selv at beholde retten til at bestemme, hvordan du vil have det.
Det er altså IKKE de andres ansvar at sørge for, at du har det godt. Det er DIT ansvar. Og det er godt, for det har du rent faktisk indflydelse på.
Du kan sige til og fra (eller lære det) og du kan finde måder at tale dig selv til ro på.
Ved at tage ansvar og ejerskab for dit indre liv, kan du højne og styrke dit selvværd og træde dit eget lys.
Kærligst
Anette Glad
Del dette indlæg